Visum til USA
Vi er førende med visum til USA
Det kan være kompliceret at få arbejdsvisum til USA. Der er mange forskellige betingelser, som skal være opfyldt. De kommer an på, hvilken type arbejdsvisum som man søger. Det er vigtigt at planlægge i meget god tid, da processen kan strække sig over flere måneder. Det er også vigtigt, at man lige fra starten tager højde for alle de juridiske forhold, som spiller ind på et visummet.
Hos USA DENMARK LAW yder vi en all-round-service, hvor vi tænker alle de forhold, som er afgørende for at få visum, ind i vores øvrige arbejde vedr. etablering af et selskab osv. Det er ting, som skal tænkes ind fra begyndelsen. Det gør, at vi kan levere en helhedsløsning, så forudsætningerne for at åbne op for et visum er så gunstige som mulige.
USA DENMARK LAW har stor erfaring med at rådgive virksomheder og private om alle former for visum til USA. Vi hjælper fra starten af processen, og til den er i mål. Vi hjælper ikke alene med den juridiske del, men også med indsamlingen af alle relevante dokumenter og informationer og forbereder dig som ansøger til selve visum-interviewet. USA DENMARK LAW har den nødvendige erfaring til professionelt at udarbejde en ansøgning og løse eventuelle udfordringer, der måtte opstå under processen.
FAQ
Hvad koster det?
Vores ydelser koster mindre, end hvad de fleste forestiller sig, når de kontakter os. Vores priser er på et niveau, hvor små- og mellemstore danske virksomheder sagtens kan være med. Vi har netop gjort vores arbejde besparende, idet vi leverer en all-round-løsning. Vi giver estimater på de opgaver, som vi ikke har faste priser på.
Har jeg brug for en advokat til min visumansøgning?
En visumansøgning er en kompliceret proces med mange elementer, og processen er ikke altid let at gennemskue. Den konkrete situation skal altid analyseres for at finde den optimale løsning og det rette visum. Det er ikke let at læse sig til alle forhold, som er relevante for at opnå visum til USA. Mange forhold er baseret på praksis eller baseret på konkrete skøn.
Der skal indsamles rigtig meget materiale til brug for en visumansøgning. Hvis man ikke har fået alt med eller alle forhold belyst, så kan ansøgningen blive afvist.
Det er en god ide at engagere en advokat tidligt for at undgå, at et visum bliver afvist eller forsinket på grund af forskellige forhold. Det er også en god ide at have en realistisk tidshorisont.
Vores team af visumadvokater
Vi har et stærkt team med mange års erfaring i visumsager og immigration. Attorney at law Chelsey Petersen, attorney at law Rikke Bukh samt Laura-Kristine Andreassen bistår dagligt med alle typer af visum og immigration til USA.
De forskellige visa til USA
Klik på emnerne nedenfor for at læse mere.
B Visa – Visitor
Skal du til USA på forretningsrejse eller som turist, så kan du ansøge om et B-visum. Traditionelt kan du søge dette visum til at rejse til USA for at, blandt andet, besøge messer, deltage i forretningsmøder, foredrag, træning og turismeformål.
Et B-visum kan være en meget god midlertidig løsning, og det kan benyttes i mange forskellige situationer. Udover de traditionelt accepterede områder, så kan et B-visum inkludere flere underkategorier af aktiviteter såsom installation af maskineri, professionelle serviceydelser, atleter og andre.
E Visa – Treaty Investor
Et E-2 Treaty Investor Visa er meget benyttet for danske virksomheder og statsborgere. Det er typisk et af de mest fordelagtige visa at søge til danske virksomheder. En anden version af E Visa er E-1 Treaty Trader Visa. Begge visa giver gode betingelser for danske virksomheder til at opnå et arbejdsvisum i USA.
For at kvalificere sig til et Treaty Trader Visa (E-1) eller Treaty Investor Visa (E-2) skal visumansøgerens formål med at rejse til USA være at engagere sig i væsentlig handel eller investering med kvalificerende aktiviteter. Det kan ligeledes være for at udvikle og lede driften af en virksomhed og dens amerikanske investering.
Der er en række betingelser, som skal være opfyldt for at kvalificere sig til et E-visum. USA DENMARK LAW har stor erfaring med at søge dette visum for danske virksomheder.
L Visa – Intracompany Transfer
Et L-1 visa kan bruges til at udsende en medarbejder, som i et år har arbejdet i en dansk virksomhed eller et af dennes koncernforbudne selskaber uden for USA, til et koncernforbundet selskab i USA. Det kan eksempelvis være et datterselskab eller søsterselskab til det selskab, hvor medarbejderen har arbejdet i uden for USA. For at kvalificere sig til et L-visum skal ansøgeren være enten manager, leder eller have specialiseret viden. Det skal derudover være hensigten med visummet, at den pågældende medarbejder skal arbejde i en af disse roller i virksomheden i USA.
En fordel ved et L-visum er, at det er muligt at få en meget hurtig sagsbehandling, så man ikke skal vente månedsvis på en afgørelse.
H-1B – Specialty Occupation
Et H-1B visum kan i visse tilfælde anvendes til at rejse til USA for at arbejde inden for et felt med specialiseret viden. For at kvalificere sig til dette visum skal man have en bachelorgrad eller højere videregående uddannelse (eller tilsvarende uddannelse) inden for et specialiseret område, som ligger inden for samme område, som visummet søges indenfor.
Et H-1B Visum har en længere sagsbehandlingstid samt forberedelsestid, og et sådan visum skal planlægges i god tid. En fordel ved dette visum er, at ansøger ikke på forhånd behøver at have været ansat mindst et år i den danske virksomhed (L Visa), eller at den danske virksomhed har investeret i USA (E-2 Visa).
O-1 Visa – Extraordinary Ability
O-visummet kan ansøges af personer med ekstraordinære evner inden for videnskab, kunst, uddannelse, forretning, atletik eller med ekstraordinære anerkendelser inden for film og tv-produktioner, og deres essentielle personale. Visummet kræver både et jobtilbud og en agent, hvor disse to kan være samme person. Udover et jobtilbud og en agent, skal ansøgeren opfylde tre ud af ti af specifikke kategorier opsat herfor.
J-1 Visas – Exchange Visitor
J-1 visummet kan være det rigtige visum at søge for personer, som ønsker at tage til USA under et udvekslingsprogram. Disse udvekslingsprogrammer kan både være for forretning, studie, praktik, træning, au pairs mv. Før ansøgningen om visummet, skal ansøgeren være accepteret og godkendt af en godkendt autoriseret programsponsor. Når ansøgeren er accepteret, modtager denne den nødvendige dokumentation fra uddannelsesinstitutionen eller programsponsoren, som herefter skal indsendes med ansøgningen om visummet.
Family Based Green Card
Du kan ansøge om et Green Card, hvis du har et forhold til en amerikansk statsborger eller et familiemedlem med permanent opholdstilladelse.
Familiemedlemmer inkluderer ægtefæller, børn, forældre og søskende til den amerikanske statsborger, og i nogle tilfælde, personer med permanent opholdstilladelse. Som udgangspunkt sendes ansøgningen til United State Citizenship and Immigration Service (”USCIS”). En godkendt ansøgning bliver derefter behandlet af United States Department of State.
Employment Based Green Card
Du kan ansøge om et Greencard baseret på et jobtilbud og/eller ansøgerens uddannelse- og arbejdshistorik. Der er flere forskellige klassifikationer, du kan ansøge om et Green Card under. Disse inkluderede ekstraordinære evner, højere uddannelse, faglært, mv.
En ansøgning om Green Card baseret på arbejde skal planlægges i god tid, og det er vigtigt at undersøge specifikt, hvilken underkategori inden for Green Card, som vil være mest hensigtsmæssig og hurtigst at få.