Commercial Agreements
Vi bistår med alle amerikanske aftaler
USA Denmark Law har erfaring med alle typer af amerikanske kommercielle aftaler. Aftaler i USA følger ofte en fast form. Det er svært at komme med danske aftaler til amerikanske parter. Forventningen i USA til formen og indholdet er en anden end den, som man kender fra Danmark.
Vi bistår ikke kun med selve aftalen og det juridiske indhold, men vores erfaring går videre. Vi har stor kendskab til de kulturelle og mentale forskelle, som ofte er relevante i relation til amerikanske parter. De er vigtige fra de første forhandlinger, indtil en endelig aftale kan landes.
FAQ
Kan man bruge danske aftaler i USA?
Der er forskel på amerikansk og dansk kontraktsret. Amerikanske aftaler er typisk mere omfattende og detaljerede end danske aftaler. Vi ser sommetider, at danske virksomheder ønsker at oversætte og bruge deres danske aftaler i USA. Det er ofte ikke en god ide. De danske aftaler vil meget ofte have væsentlige mangler i forhold til, hvad der bør indgå i aftaler i USA. Desuden er de ofte ikke opbygget på den måde, som er normen i USA.
I USA følger langt de fleste aftaler en fast ramme, nogle faste, logiske principper og benytter faste begreber. Hvis en aftale ikke følger denne opbygning, principper og begreber, så kan en modpart ofte blive tøvende, fordi amerikanere forventer, at aftaler ser ud, som de plejer, og at de følger amerikansk kutyme.
Hvorfor er amerikanske aftaler så lange?
I USA har man andre regler og et andet juridisk udgangspunkt end i Danmark. USA baserer sig på common law. Det er kun de vilkår, som man skriver i den endelige aftale, der finder anvendelse. Det betyder, at det er vigtigt at få alle forhold beskrevet korrekt og nøjagtigt. En amerikansk aftale inkorporerer alle forudgående samtaler, forhandlinger, forståelser mv.
Get in touch
Rikke Bukh
Attorney
Get in touch
Daniel Bang
Attorney
US Contract Terms
Click on the subjects below to read more.
Modydelse (consideration)
Det er et basalt vilkår for enhver bindende aftale i USA, at der er en modydelse: hver part skal give den anden en ydelse, for at aftalen er bindende. Det beskrives som “consideration”. Det er anderledes end i Danmark, hvor aftaler kan være bindende baseret på, hvad en part “erklærer” til modparten – uanset om der foreligger en modydelse eller ej.
Spørgsmålet om modydelse kan være relevant i forskellige kommercielle sammenhænge, fx i relation til konkurrenceklausuler mv., ejerskab til IP samt fortrolighedsaftaler.
Lovvalg og værneting
Det er almindeligt i USA, at aftaler indeholder lovvalgsklausuler og bestemmelser om værneting. Det skyldes, at hver delstat har egne regler og love, og at det er almindeligt at indgå aftaler på tværs af delstaterne.
Der er i USA en høj grad af forståelse for, at man skal forholde sig til andre delstatslige regler, og at der kan være ufravigelige regler i delstaterne.
Bilag
Det er almindeligt, at amerikanske aftaler har bilag med de mere kommercielle vilkår samt priser. Disse bilag skal inkorporeres korrekt i aftalen for at udgøre en del af aftalegrundlaget.
Boilerplate
Amerikanske aftaler omfatter normalt et katalog af standardvilkår til sidst i aftalerne. Det er ofte generelle aftaleretlige vilkår. Der kan dog være afgørende forhold i disse bestemmelser, som kan have stor betydning for aftalen. Man skal derfor ikke springe disse bestemmelser over.
Hos USA DENMARK LAW er vi vant til at håndtere de generelle bestemmelser som en del af den samlede aftale.
Form
Kommercielle aftaler i USA følger ofte en almindelig form. Hver type af aftale har ofte en standard eller almindelig opbygning. Det kan derfor være et problem, hvis en dansk virksomhed præsenterer en anden model eller aftale for amerikanske kunder, da de forventer en anden stil og form.
Vi har stor erfaring med, hvilken form der er almindelig i USA. Det kan have betydning for, hvor let en aftale bliver accepteret af den amerikanske modpart. Aftalen skal følge en form, som en amerikansk part forventer. Det giver det bedste udgangspunkt for at forhandle de kommercielle vilkår.
Parter
Det er vigtigt at få identificeret alle parter konkret i aftalen. I USA gør man dette meget detaljeret. Der skal ikke være tvivl om, hvilke parter som har indgået aftalen. Det er ofte både i indledningen af aftalen, at parterne defineres detaljeret, men også på selve underskriftssiden.
Spørgsmålet om, hvilke parter som har indgået aftalen, kan have stor betydning. Korrekt angivelse af parterne i aftalen er derfor et essentielt element.